• Lysets land benytter også touchskærme
    Turister, der er på ferie i eksempelvis Skagen kan få digital turistinformation via touchskærme på hoteller, campingpladser, cafeer, restauranter, museer mm.
  • De 8 byer i VisitFyn er gået sammen om en app
    Vi er stolte af, at også VisitFyn har valgt vores app løsning til at oplyse de mange turister, der hvert år besøger Fyn, om de mange spændende oplevelser øen byder på!
  • De ansatte har fået mere tid til de ældre
    Aabenraa kommune har valgt os som samarbejdspartner på deres digitaliserings projekt af ældreplejen. Projektet er allerede en stor succes og den interne videndeling og kommunikation er blevet styrket.
  • Dansk Glasforsikring
    Active Window har gjort Dansk Glasforsikrings hjemmeside mere interaktivt og brugervenligt med ny informationsarkitektur og interaktionsdesign.
 

Active Window Panel System

Med et Active Window Panel System skabes et interaktivt vindue, hvor du kan kommunikere med borgere, gæster, kunder, medarbejdere på en ny innovativ og stærkt fængslende facon.

Nå kunderne efter lukketid
Active Window Panel System er et interaktivt system, der gør det muligt at navigere rundt i en digital præsentation gennem et vindue via et panel under skærmen. Teknologien består af et panel med indlejrede kredsløb, en processor, og en række sensorer. Ved hjælp af disse komponenter kan man omdanne et almindeligt vindue til et interaktivt medie, som giver mulighed for at kommunikere med kunder, der kommer forbi i løbet af dagen og efter lukketid. Med panelet kan man nu interagere med skærme gennem alle typer af vinduer, lige fra panserglas i eksplosionsfarlige miljøer til 3-lags termoruder.  

Sikkert og billigt
Hidtil har butikker kun været i stand til at interagere med kunderne på gaden ved hjælp af meget begrænsede touchskærmsløsninger. Disse er samtidig dyre og besværlige at installere, fordi de kræver ændringer af facaden og omfattende sikring mod hærværk. De er desuden følsomme over for vejret, og de har derfor en kort levetid. Derudover kræver de også konstant rengøring på grund af fedtede fingre, støv osv.

Et Active Window Panel System monteres inde bag butiksruden og virker gennem alle slags glas. Der kræves derfor hverken ændring af facaden, yderligere sikring, montering eller mere rengøring. Det er derfor muligt i vidt omfang at bruge standard-komponenter, hvilket gør prisen for et Active Window Panel system yderst attraktivt.

Få værdifuld information om dine kunder
Via et statistikmodul indbygget i løsningen er det muligt at se, hvilke produkter dine kunder er mest interesseret i. På den måde får du værdifuld information om kunderne, og det er muligt at optimere og målrette markedsføringen i vinduet eller i andre medier.

Reklamer for dine forretningspartnere eller leverandører
Du kan få tilskud til finansieringen af et Active Window Panel System ved at reklamere for andre. Hvis dit Active Window Panel System er placeret et sted, hvor mange kommer forbi, vil restauranter, hoteller, banker med flere have glæde af, at informationer om deres ydelser er tilgængelige på dit Active Window Panel System. 

Brugervenlige løsninger
Vi leverer alle løsninger med brugervenlige og gennemtestede content management systemer, som hovedregel Open Source systemet Umbraco. Fordelen ved et open source system er, at alle kan levere indhold til systemet, og at man således kan gøre sig uafhængig af den leverandør, der har sat systemet op. Som administrator vil du derfor altid selv have 100 procent kontrol over, hvilken information, der skal være tilgængelig på et interaktivt vindue fra Active Window. Det er ikke nødvendigt at kunne programmeringssprog eller have andre tekniske færdigheder for at opdatere et interaktivt vindue med information.

Læs mere om vores præsentationer og design

Læs mere om Active Window CMS

Læs mere om Active Window hosting

 

 

Demo af ActiveWindow Panel system